broed

Duften af nybagt brød spreder glæde

Der findes intet bedre end duften af nybagt brød. Det kan mildne en hver stemning og du vil opleve at folk trækker vejret dybere for at indsnuse duften fra det nybagte. Jeg har fundet ud af at min familie vågner til en bedre dag, hvis der dufter at nybagt brød i køkkenet når de vågner. Det stiller selvfølgelig krav at jeg bager en del og det gør jeg gerne med glæde.

Jeg har lige fundet min hævekurv frem igen, havde ellers fået pakket den langt ind i skabet og glemt den lidt. Men jeg er helt glad at jeg har fundet min hævekurv frem igen. Det giver sådan et flot finish på brødet og gøre at det bliver ekstra dekorativt at kigge på. Da jeg købte den havde jeg lidt svært ved at lære mig at bruge den. Jeg syntes at dejen sad fast i hævekurven, når jeg skulle tippe den ud på bagepladen, og brødet faldt sammen. Men jeg fandt ud af at det handler om at have den korrekte konsistens på dejen, samt at sørge for at strø den godt med mel.

hævekurv

Det gode ved en hævekurv er at den hjælper en våd dej til at hæve opad i stedet for at flade ud, men sørg for at strø ordentligt med mel i den. I sær hvis du som jeg bruger engang imellem bruger den til koldhævning. Min hævekurv er lavet af pil, som giver brødet et flot mønster. Men du kan også bruge en almindelig kurv som du forer med et viskestykke, hvis du ikke lige føler dig moden til at gå ud og investere i en hævekurv. Personligt leder jeg efter nogle små hævekurve da, jeg ofte bage små brød.

Det er vigtigt at du ikke vasker din hævekurv. Når du har brugt den , skal du stille den til side så den tørrer, herefter børster du den ren, så den er klar til næste gang du skal bruge den. Det mel der sætter sig i kurven efter brug, er med til at ”imprægnere”  din hævekurv, så dejen ikke sætter sig fast. Du kan tørre den i ovnen engang i mellem, så sørger du for en god hygiejne.

Jeg brugte min hævekurv til dette brød i dag:

15g gær
3 dl vand
1 dl kernemælk
1 tsk salt
½ dl sirup
2 dl speltflager
2 dl groft revet gulerødder
1 dl rugkorn
Spelt mel til mætning, omkring 8 dl, prøv dig frem, dejen skal være klæbrig, men smidig.

Næste indlæg »

Kulhydratfattig pizzabund

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *